Før

Efter

Udtalelse fra kunden

 

Kan VARMT anbefales. Linette Krejler Hein Larsen og hendes firma Gartech.dk lavede i foråret plan for omlægning af vores have.

Det blev en så meget mere spændende have end vi havde turdet håbe på.

 

OG vi er fri for fejlkøb/placeringer. En 100% positiv oplevelse.

 

 

Projektbeskrivelse

 

En lille have på knap 300 m2 midt i Mariager by er blevet ændret til et mindre paradis.

Haven består at blomsterbede i hvide, lyserøde og lilla nuancer, med romantiske duftende klatreroser, der slynger sig over pergola og op af rionet. Rhododendron blomstre ligeledes i sarte nuancer som dækker jorden i skøn forening med hostaer i forskellige grønne farver.

Stierne er bl.a. belagt med pigsten omkranset af små kampesten sat som kant. Et lille springvand risler ved terrassen, hvilket er med til at understrege de romantiske toner og liv af de folk der lever i den.

 

Kravene til denne have var plads til en lille trampolin, to terrasser, et skur, p-plads til bilen, en ny indgang til skønhedsklinikken fra haven samt en frugthave med æbler og jordbær til at nippe af. En vigtig faktor i haven var genbrug af så mange af de eksisterende planter som muligt.

Haven skulle være et pusterum fra en travl hverdag, uden indkig fra naboer eller byens handlende.

Man har selv stået for haveomlægningen.

Før

Efter

Udtalelse fra kunden

 

Linette har tegnet vores forhave og vi er bare SÅ glade for den.

Hun hat lyttet til vores ønsker og gjort et kæmpe stykke arbejde for at finde præcis de planter der passer til vores have og vores smag og fået det hele til at gå op i en højere enhed.

 

 

 

Projektbeskrivelse

 

En forhave i Mariager med plads til forandringer.

Den sædvanlige græsplæne med blomsterbede udenom skulle forandres til et mere rekreativt sted med plads til ophold og blomstring en stor del af sommeren. Et sted hvor man kunne være sig selv, uden for meget indkig.

 

Flere af de eksisterende planter skulle indgå i den nye haveplan, samt noget af græsplænen skulle bevares. Farverne skulle holdes i de lyserøde, lilla og hvide nuancer så de matchede rhododendronbede og andre spændende blomsterbede i baghaven.

 

Efter et havebesøg blev haveskitse og planteliste lavet.

Resultater blev en snoet sti med blomsterbede langs stien på begge sider og en dejlig rund terrasse med et lille springvand.

Blomstrende lyng fra det tidlige forår til det sene efterår, rosenbed, stauder i blå og lyserøde farver, forskellige spændende græsser i flere højder og mindre træer og buske med forskellige bladformer og farver, og en pallet af efterårsfarver.

 

En vidunderlig måde at forlænge sin tid i haven på.

Før

Efter

Udtalelse fra kunden

 

Vi har nu gennemlevet alle 4 årstider i vores nye hus i Stilling, hvor vi jo har haft Linette på sidelinien allerede fra den spæde start omkring haven og belægning.

 

For os var det vigtigt, at Linette fik det helt rigtige indtryk af os og vores ønsker til haven og belægning, inden hun slog de første streger på papiret. Og det må vi sige, at Linette har levet op til 100%.

Et opstartsbesøg her i vores nye hus, hvor vi fik en super dialog omkring materialer, træ/granit, planter, farver, indretning og vedligehold. Efterfølgende mødte Linette personligt op og gennemgik 1. udkast, som var lige i øjet.

Hun havde “læst” os fuldstændig. Efter et par få justeringer havde vi så den endelige plan for vores nye have/indkørsel, og vi er ikke det mindste i tvivl om, at vi har fået os indrettet fuldstændig, som vi havde ønsket det. Haven er organiseret, spændende, enkel og utrolig nem at vedligeholde. De mange indrammede bede gør, at det er nemt og overskueligt at gå på havearbejde.

Projektbeskrivelse

 

Et nybyggeri i et dejligt naturområde med stisystemer, vandløb, grønne græsarealer og vidunderlig udsigt.

 

De mange restriktioner giver spændende udfordringer til området bl.a. i form af lav bevoksning af hækbeplantning og indkørsel mod kommunal vejareal samt deres egne ønsker om udsigt, enkelthed, minimal vedligeholdelse, have "går i et" med området, en urtehave samt blomster og stensætning ved højdeforskel af nabogrunden.

 

Resultatet blev en have med langstrakte vidder, hvilket vil sige uden nogle form for afgrænsning af haven. Plantebedene blev firkantede og enkle som matchede husets design udenfor som indenfor.

Terrasser to steder om huset, dels den store terrasse med eftermiddags- og aftensolen og den skønne udsigt og solnedgangen og dels den mindre terrasse ved køkkenet, med højbede af bl.a. krydderurter og den varme morgensol.

De grønne bede med bøgepur danner nogle oaser for mindre indkig i haven, samt nogle rolige punkter i kontrast til blomsterbedene.

Firkanterne med granit giver ligeledes ro, nogle steder at sætte krukker og letter vedligeholdelse af haven.

 

Et enkelt design med varme undertoner.

Før

Efter

Udtalelse fra kunden

 

Ideen til vores have har været en lang proces, over nogle år. Udgravningen af gammel jord skulle udskiftes med nyt. Vi fik en brolægger til at starte med at lægge div. sten ned i gangene samt 2 terrasser - en cirkelformet og en firkantet.

 

Med ideer blev vi anbefalet Linette, der var ved at starte op som selvstændig. Hun lyttede til alle vores forslag og hun kom selv med nogle. Udfra det gik hun hjem og lavede en skitse.

Linette kom tilbage og tog mål af de forskellige bede, for at få det hele til at gå op i en helhed.

Vi havde kun få ønsker om bestemte planter, da vi ikke er særlige plante-kendte.

 

Gammel hæk skulle udskiftes til en rødbøg, de 4 bede skulle udgraves, og der skulle bestilles spagnum hvilket skulle blandes med sand og som skulle arbejdes ned – hvilket blev gjort med en stor have fræser.

 

Et stort ønske vi havde for haven var, at der skal skulle tænkes på vores børnebørn som vil opholde sig i haven med leg og sanseindtryk.

 

12.05.2014 kommer Linette med planter som hun nøje har udvalgt, til de ønsker vi havde.

Søren og Linette måtte selv klare plantningen da jeg ikke havde mulighed for at deltage.

 

Der var også planter som ikke kunne findes, men her var Linette god til at finde erstatninger.

Der er sørget for at der er vild blomstring igennem foråret og sommeren og dejlige farver gennem efterår og vinter. Dette nydes ved at vi opholder os meget i haven og at vi inde fra stuen kan se et væld af farver.

GarTech  v/ Linette Larsen   |   Houvej 11   |   9550 Mariager

Tlf. 40 56 14 91   |   mail: info@garTech.dk   |   CVR nr. 34433534